|
Venstre svigter trafik-ansvar (15. januar 2010)
Partiet Venstre kan tilsyneladende ikke lide de svageste trafikanter. I hvert fald har de igen afvist at optage Dansk Fodgænger Forbund som medlem i Færdselssikkerhedskommissionen.
Trafikkens svageste deltagere, fodgængerne, behøver ikke se til Venstre, når de skal over gaden – der finder de nemlig ingen hjælp. Formanden for Færdselssikkerhedskommissionen, Karsten Nonbo, som er medlem af Folketinget for Venstre, ønsker nemlig ikke at optage fodgængerne som medlem i sin klub.
-Det er nu anden gang i løbet af tre år at vores anmodning om optagelse er blevet afvist, siger Fodgængerforbundets formand Mikael le Dous. –Biler, lastbiler, motorcykler og cyklister er repræsenteret i Færdselssikkerhedskommissionen, så at fodgængerne, som trods alt er 5 millioner i antal, ikke må være med, finder vi uforståeligt. Formandskabet af kommissionen er et ansvar over for hele den danske trafik, og så er det ikke tilfredsstillende at personlige antipatier mod fodgængere får lov at styre butikken.
-Desuden forventes det at Kommissionen jævnligt afholder møder og konferencer med interessenter i trafikken, men også her kniber det, idet den sidste konference blev afholdt i 2004, og der ikke er planlagt yderligere arrangementer. Tilsammen giver det et usammenhængende og tilfældigt billede at en kommission, som desværre ikke helt lever op til sit store ansvar, siger fodgængerformanden.
At svigtet har konsekvenser for trafikindsatsen bliver tydeligt i Færdselssikkerhedskommissionens Nationale Handlingsplan fra 2007, som indeholder 100 indsatspunkter for de kommende år. Af disse 100 punkter nævnes fodgængere i kun 6 punkter, mens cyklister er omhandlet i hele 17 punkter.
-Vi er fundet værdige til medlemskab af International Federation of Pedestrians, Rådet for Sikker Trafik, og som underskrivere af Europæisk Charter om Trafiksikkerhed. Så det er ikke rimeligt at Venstre stiller spørgmålstegn ved vores engagement, siger Mikael le Dous.
-At nogle af trafikkens aktører har fået tunnelsyn i retning bort fra fodgængere viser blot at det ikke er ligegyldigt om man får lov at sidde med ved bordet hvor beslutningerne tages. Og her føler vi helt klart at Venstre ønsker fodgængerne hen hvor peberet gror. Det er nok ikke tilfældigt at Venstre, som det eneste parti på Christiansborg, har afvist at tilslutte sig Den internationale Fodgængertraktat, mener formanden.
Fodgængerformandens nytårstale (4. januar 2010)
Som fodgængere kan vi se tilbage på et blandet år. Noget er lykkedes, andet er ikke. Her i starten af det nye år er det kun naturligt at vi som forening ser på hvorfor vi gider ulejlige os med at gøre en indsats. Hvad vil vi opnå, og hvorfor er det så stærk en drift, at vi ikke bare kan lade det være? Hvad er det vi ser omkring os, som vi ikke bare kan lade passere?
Vi ser et politi, som stort set har opgivet at håndhæve trafikkens mindre overtrædelser. Vi ser et folketing, som trods alle erfaringer vil hæve fartgrænser og som tillader endnu større lastbiler at køre gennem byerne. Vi ser kommuner lade de installationer forfalde, der skal yde fodgængerne sikkerhed. Vi ser fodgængerfelter blive nedlagt og fortove inddraget til cykelstier. Vi ser en transportminister, som opretter en ”trafiktænketank” uden repræsentation af 5 millioner fodgængere.
Hvordan er det overhovedet kommet så vidt, at 5 millioner fodgængere i den grad overses, så et privat initiativ som vores er nødt til at bruge fritid og egne midler på at påvirke situationen? Hvorfor tager ikke de organer sig af opgaven, som dog er nedsat, og betalt, til det samme?
Kan det skyldes at både FDM og Dansk Cyklist Forbund hver især netop er fyldt 100 år, og dermed længe har kunnet kræve fordele for deres betalende medlemmer? Og at cyklisterne med held har markedsført sig som de svage trafikanter? Vi har ikke noget imod at cyklister redder livet, men faktum er at 9 ud af 10 medlemskaber hos os skyldes frustration over cyklisters ligegyldighed over for de regler i trafikken, der skal sikre fodgængerne.
Rådet for Sikker Trafik og Færdselssikkerhedskommissionen er begge nedsat for at skabe sikkerhed i trafikken, men de er begge holdt i så kort politisk snor, at det kniber med nytænkning derfra. Den loyalitet, der burde ligge hos vores samfærdsel, ligger i stedet hos det øjeblikkelige politiske flertal, som jo betaler gildet. Det gælder mest om at holde ”forretningen” kørende. Og det indebærer åbenbart ikke at sige politikerne imod, uanset hvor rimeligt det måtte være.
Samme løse holdning til trafikken finder vi hos flere politiske partier på Christiansborg. Som underskrivere på den danske oversættelse af Den internationale Fodgængertraktat finder vi SF, Det Radikale Venstre og Enhedslisten. Alene Venstre har afvist at støtte fodgængerne, mens resten af partierne ikke har orket at svare.
Men tilbage til spørgsmålet: Hvorfor gider nogen være aktive for fodgængernes ret og sikkerhed i trafikken? Er det fordi vi i vores sam-færdsel ser nogle større tendenser i tiden, som vi vil modvirke? At vores sam-færdsel ikke kun må handle om den stærkeres ret?
Det kan næppe udelukkes at vores opførsel i trafikken er et spejlbillede af vores daglige sam-færdsel mellem mennesker i øvrigt. Den, som naturligt tager hensyn i dagligdagen, vil formentlig også gøre det i trafikken. Derfor er det trist at se den stærkeres ret udvikle sig i trafikken, fordi alle de ”små” overtrædelser ikke længere håndhæves af politiet. Vores børn, blinde og gamle fortjener bedre.
Men kan det hele ikke være ligemeget? Hvor er forskellen på overtrædelser i trafikken, og alle de andre ”små” lovovertrædelser, fx sort arbejde eller at stjæle en bog på biblioteket? Jo, dels foregår trafiksjusk i fuld offentlighed, og kan dermed nemt smitte, og dels foregår vores trafik med livet som indsats.
Det kan være en af årsagerne til at Dansk Fodgænger Forbund gider bruge noget af det knapt tilmålte liv på at gøre opmærksom på at der er sket en udvikling, som vi tror reelt ikke ønskes af nogen.
Vi lever desværre i en tid, hvor vi alle som individer er særligt enestående, og hvor vi tillader os selv at overtræde regler, som vi forlanger naboen skal overholde. Og det ses klarest i trafikken. Vi danskeres mangeårige bestræbelser på at skrue ned for troen på autoriteterne er lykkedes lidt for godt – nu vælger vi hver især kritisk ud, hvilke regler vi ønsker at overholde. Og blæser på resten af reglerne – de gælder kun for naboen.
I foreningens korte levetid har vi nået meget, men der mangler noget endnu, før vi kan lægge megafonen fra os og fortsætte kun med vore privare sysler. Med vores indsats også i 2010 kan vi måske bidrage til at denne periode med urimeligt stort selv-hensyn i trafikken ikke varer længere end højst nødvendigt.
Gud bevare trafikanterne…
Gribskov årets Fodgængerkommune (10. december 09)
Dansk Fodgænger Forbund har kåret Gribskov Kommune som årets Fodgængerkommune 2009, for deres opmærksomhed på fodgængernes sikkerhed.
For kun anden gang uddeles prisen Årets Fodgængerkommune, som gives til en kommune der har udmærket sig ved at vise omsorg for fodgængerne. Denne gang har Dansk Fodgænger Forbund kåret Gribskov Kommune som modtager af prisen.
Gribskov er udvalgt i 2009 fordi de – ganske uopfordret – har bedt Fodgængerforbundet om at kommentere deres trafiksikkerhedsplan, og desuden har tilsluttet sig Fodgængertraktaten. Selve prisen består af et indrammet diplom, som vil blive overrakt ved en lille ceremoni i januar måned.
Prisen Årets Fodgængerkommune blev oprettet i 2008, med det formål at hylde kommuner som gør noget for deres fodgængere.
- Vi vil nødig være kendt kun som dem der altid skælder ud, siger Fodgængerforbundets landsformand, ingeniør Mikael le Dous. – Derfor har vi indstiftet denne pris, hvor alle landets fodgængere opfordres til at anbefale netop deres kommune som modtager af prisen.
Sidste år var det Fredensborg Kommune der blev kåret som Fodgængerkommune, for oprettelsen af et Trafiksikkerhedsudvalg, med deltagelse af alle trafikkens parter.
Svag kommunal interesse for fodgængerne
(22. oktober 2009)
De fleste danske kommuner har ikke meget lyst til at give deres fodgængere opmærksomhed. Men de har på den anden side heller ikke lyst til at indrømme det.
I november sidste år udsendte Dansk Fodgænger Forbund sin danske oversættelse af Den internationale Fodgængertraktat til samtlige borgmestre, med en opfordring til at kommunen tilslutter sig traktaten med sin underskrift.
Her et år senere viser en statusopgørelse at det ikke står så godt til med kommunernes opmærksomhed over for fodgængerne. Af de 98 kommuner har 16 tilsluttet sig traktaten, 19 har afvist, 5 behandler stadig, og hele 58 kommuner har slet ikke besvaret henvendelsen.
Traktaten blev også sendt til de 8 partiers trafikpolitiske ordførere på Christiansborg, og her står det en anelse bedre til, idet 3 partier har tilsluttet sig traktaten, 1 har afvist, mens de sidste 4 ikke har besvaret henvendelsen.
-Nu kan mange ting jo gå forkert i postgangen, siger fodgængerformand Mikael le Dous, så i foråret udsendte vi atter en forespørgsel om hvordan det gik med sagens behandling. Vi ville jo gerne i det mindste have at vide at vores henvendelse var havnet det rigtige sted.
-Vores udsendelse nummer to gav da også en række besvarelser, og vi vil gerne på fodgængernes vegne takke især de kommuner og partier som har udvist den tillid at tilslutte sig Fodgængertraktaten. Og håber naturligvis at også de kommuner, som ikke i første omgang har ønsket at tilslutte sig, alligevel har fået øjnene op for at også fodgængerne har behov i trafikken, siger Mikael le Dous.
Fodgængertraktaten er en slags ønskeliste fra fodgængerne, som kommunen kan kikke i, når den lokale trafik og veje står over for ændringer. Kommunens underskrift indikerer at man er opmærksom på fodgængernes eksistens og behov. Der er ingen økonomiske eller andre bindinger ved tilslutningen.
Fodgængere med dårlige vaner (6. september 2009)
Der har været talt og skrevet meget om de ubehageligheder fodgængere udsættes for i trafikken, især fra cyklister. Men fodgængerne er ikke altid selv de rene uskyldigheder, indrømmer Dansk Fodgænger Forbund.
Fodgængerne beklager sig tit over at mange cyklister blæser på Færdselsloven, og uden skam i livet cykler både på fortove, i fodgængerfelter og i gågader. Men hvad med fodgængerne selv – overholder de altid reglerne?
-Vi bliver ofte kontaktet af vrede bilister og cyklister, som mener at vi bør feje for egen dør, før vi skælder ud på de andre trafikanter, siger fodgængerformand Mikael le Dous. –Det er en udbredt misforståelse, at fordi vi varetager fodgængernes interesser, så er vi blinde for deres unoder i trafikken. Men sådan er det slet ikke – vores budskab er tvært imod at alle trafikanter skal overholde alle regler. Også fodgængerne.
-De andre trafikanters klager går oftest på at fodgængerne snorksover i trafikken, går ude på kørebanen eller cykelstien, går over for rødt lys, eller spærrer cykelstien, når de venter på at kunne gå over vejen. Det er ikke efter reglerne, og det er smadder-irriterende, indrømmer formanden.
-Trafik er farlig. Ulykkerne sker hurtigt, og ofte er der tale om uheld, der kan være svære at forudse. Men ulykker, der sker, fordi folk ikke følger reglerne, er tåbelige og helt unødvendige. Så derfor vil vi selvfølgelig opfordre også fodgængerne til at følge reglerne. Når reglerne ikke følges, bliver trafikbilledet forvirrende og uoverskueligt, og så stiger risikoen for ulykker.
-Men hvad er forskellen på en ulykke og et uheld? Hvis nogen kommer til skade, så er det altid en ulykke. Men hvis det vanskeligt kunne forudses, så er det et uheld. Hvis nogen smider en stor sten op i luften uden bekymring for hvor den lander, så er det en ulykke hvis nogen bliver ramt, men ikke et uheld. Resultatet af denne dumhed var forventeligt, hævder Mikael le Dous.
-På samme måde er det med reglerne i trafikken. At overtræde reglerne gør trafikken farligere end den behøver at være, og derfor opfordrer vi alle trafikanter til at overholde alle trafikkens regler – også dem de ikke forstår eller ikke kan lide. Så vi kan få en bedre trafik-hygiejne.
Frem med kørekortet (24. juni 2009)
Nu skal det være slut med at køre bil, hvis man ikke har kørekort. Det skal gøres lovpligtigt at vise kørekortet frem i en række situationer.
At køre bil, motorcykel eller lastvogn på offentlig vej er en betroet opgave. Hvis føreren ikke er kvalificeret, stiger risikoen for at der sker en ulykke. Derfor opfordrer Dansk Fodgænger Forbund til at det nu gøres lovpligtigt at fremvise kørekortet i en række tilfælde, som naturligt opstår ved kørsel.
-Vi synes det er naturligt at bilisterne løbende skal bevise deres ret og evne til at føre disse potentielt dræbende instrumenter, siger Fodgængerforbundets landsformand Mikael le Dous. –For eksempel bør det ikke i fremtiden være muligt at tanke benzin, vaske bil, få skiftet dæk, få repareret eller købe en bil uden at fremvise et gyldigt kørekort.
-Det er umuligt at leje en bil uden at vise kørekortet, og det vil være naturlig at også arbejdsgiveren, som stiller firmabil eller arbejdsvogn til rådighed, hvert år kræver at se de kørende medarbejderes kørekort. Jeg er overbevist om at mange arbejdsgivere i dag ikke tør spørge efter kørekortet, fordi de frygter svaret. Men det er en forkert holdning - arbejdsgiveren er nødt til at tage et ansvar, når kørsel i trafikken er en del af butikken, mener formanden.
-Tankstationerne sælger i forvejen ikke alkohol til personer under 18 år, og de sælger heller ikke bensin til folk uden penge, så selvfølgelig vil de kunnne klare denne nye opgave. Det bliver dog nok vanskeligt at finde en bensinkæde, som vil gå i forvejen. Derfor kræves der en lov.
-Nogle vil måske hævde at forslaget er et indgreb i den personlige frihed og så videre, men det er præcis det samme argument som bruges i USA imod at skærpe våbenlovgivningen. Og i Danmark er køretøjerne vores mest dræbende instrumenter. Så lad os få lidt styr på hvem der har våbentilladelse, altså kørekort. I forvejen er det jo lovpligtigt at medbringe kørekortet under kørsel, så ulejligheden er til at overskue.
-I denne forbindelse er det ligegyldigt hvor mange trafikulykker der skyldes folk uden kørekort. Det vil være et meget vigtigt signal fra samfundet om at vi ikke tolererer skødelsløs og ukvalificeret omgang med farlige genstande.
-Vores forslag rummer en vis retfærdighed, idet de virksomheder, offentlige instanser, tankstationer, værksteder og andre, som bruger trafik og køretøjer til at tjene til livets oprethold eller servicere samfundet, også får en del af tjansen med at nedbringe ulykkerne. Der dræbes 400 personer om året i trafikken, og det tal skal bringes ned, ved fælles hjælp, siger Mikael le Dous.
Mega-lastbiler forøger CO2-udslippet (23. juni 2009)
Det overvejende argument for at tillade mega-lastbiler i Danmark var at nedbringe CO2-udslippet. Måske kommer det til at gå lige modsat.
Sidste år blev mega-lastbiler tilladt i Danmark på forsøgsbasis, og hovedargumentet var at den samme tonnage gods fordelt på færre, men større lastbiler, ville nedbringe CO2-udslippet. Med andre ord stordriftens fordele. Nu stiller Dansk Fodgænger Forbund spørgsmålstegn ved det argument.
-Set ud fra en kortsigtet, teknisk betragtning er påstanden jo rigtig nok, siger fodgængerformand Mikael le Dous. –Men graver man bare et enkelt spadestik dybere, og betragter den reelle økonomiske virkelighed, ser det helt anderledes ud.
-Det er nemlig sådan, at når transportudgiften for den enkelte vare dermed falder, vil endnu flere varer blive rentable at transportere, og så stiger den samlede mængde gods der bliver transporteret på vejene. Tilbage står vi med endnu mere vejtransport, og endnu mere CO2-udslip, advarer Fodgængerforbundet.
-Når vi interesserer os for denne sag, er det især fordi store køretøjer er overrepræsenteret i ulykkes-statistikken. I mellem 3 og 7 % af uheldene i 2005 var en lastbil modparten, men disse uheld tegnede sig for 21 % af alle trafikdræbte svage trafikanter. Der er simpelthen dokumentation for at jo større køretøjerne bliver, jo farligere er de for de svageste trafikanter i trafikken, og derfor er vi imod endnu større køretøjer, især når de som nu bliver ledt gennem tæt-befolkede områder, siger Mikael le Dous.
Transportministeren håner fodgængerne (18. juni 2009)
Lars Barfoed har netop søsat Persontransportens Tænketank, som skal drøfte fremtidens transport-politik. Med i Tænketanken sidder alt hvad der kan bevæge sig på hjul, herunder bilister og cyklister. Desværre blev der ikke plads til fodgængerne.
-Det er det dummeste jeg har hørt hele ugen, raser formand for Dansk Fodgænger Forbund, ingeniør Mikael le Dous. – At lave en transport-tænketank uden deltagelse af den absolut største gruppe trafik-brugere er i bedste fald amatør-agtigt.
-Vi har spurgt fuldmægtig Casper Andersen i Transportministeriet om det skyldes en forglemmelse eller en bevidst fjendtlig handling, og han siger at det er ministerens beslutning, og bestemt ikke en forglemmelse.
-Dansk Fodgænger Forbund eksisterer med det ene formål at optimere fodgængernes forhold, og vi er den eneste organisation som udelukkende varetager denne allerstørste transport-brugergruppe. Så er det uforståeligt at ministeren etablerer en tænketank på så ufuldstændigt fundament, siger fodgængerformanden.
Nej til cykling i parken (9. juni 2009)
Københavns Kommune vil nu forsøgsvis tillade cykling i flere parker. Formålet er at København kan blive verdens bedste cykelby i 2015. Fodgængerforbundet er ikke begejstret.
Som led i bestræbelserne på at blive verdens bedste cykelby i 2015 vil Teknik- og Miljøforvaltningen i København fra på mandag tillade cykling i to af byens mest populære parker: Fælledparken og Østre Anlæg. Hvis det bliver en succes skal tilladelsen senere udvides til byens øvrige parker. Fodgængerforbundet er ikke tilhængere af forslaget.
-Vi opfatter det som en hån mod de, som bruger parkerne i dag. Det er de eneste steder hvor fodgængerne kan få et lille pusterum fra byens trafik, især vanvids-cyklisterne, som med deres foragt for færdselsreglerne jo for længst har indtaget både fortove, fodgængerfelter og gågader, siger formand for Dansk Fodgænger Forbund, ingeniør Mikael le Dous. -I parken kan man midlertidigt undslippe frygten for at blive påkørt eller forskrækket af disse cykeltosser, som udelukkende har tanke for deres egne lyster og behov.
-I parkerne kan man til fods slappe af med sig selv, sine venner, sine børn eller sin hund, uden at skulle se sig over skulderen hele tiden. Hvem tør længere lade de helt små stavre omkring på stierne, når cyklister kommer blæsende? Familiens traditionelle hyggelige udflugt vil blive forvandlet til en blanding af forhindringsløb og taksigelsesfest over at slippe for trafikskader. Kommunen vil være cyklistkommune, men måske burde de sigte lidt højere, og blive Menneske-kommune.
-Måske har Københavns Kommune i virkeligheden opgivet at få cyklisterne til at følge reglerne i parkerne, som i resten af trafikken, og vil derfor tillade ulovlighederne, for ikke at udstille sin egen manglende evne til at få reglerne overholdt, siger fodgængerformanden. –Men måske vil cyklisterne ikke forstyrre parkens fodgængere. Og måske kan grise flyve…
Fodgængere støtter politiet (26. maj 2009)
Det danske politi ønsker flere resurser, hvis de skal klare det stigende antal opgaver. Nu stiller Dansk Fodgænger Forbund sig op i køen af tilhængere.
Moralen i by-trafikken er i hastigt forfald, mener Fodgængerforbundet, og en af grundene hævder de er at politiet ikke længere håndhæver Færdselsloven. I hvert fald ikke tilstrækkeligt til at afskrække mageligt anlagte trafikanter.
-Øverst på vores ønskeliste står at politiet vil håndhæve Færdselsloven i langt højere grad end de gør i dag, siger landsformand Mikael le Dous. – Derfor hilser vi meget velkomment, at politiet får flere resurser til at patruljere trafikken i byerne. Vi kan se at de små overtrædelser vokser i antal, og det tager vi som et tegn på at trafikanterne ikke regner med at skulle stå til ansvar.
-Politiet i dag tager kun ud på tilkald, og der er meget fokus på deres svartider. Vi ser meget hellere at de er ude i trafikken og hjælper med til at forhindre ulykkerne i at opstå. At det koster os noget ekstra, tager vi roligt. Vi betaler allerede prisen i forvejen, i form af død, lemlæstelse og ødelagte familier, når ulykkerne sker.
Færdselspolitiets indsats utilstrækkelig (14. maj 2009)
Det stigende antal små overtrædelser af Færdselsloven i lokal-trafikken, får nu Dansk Fodgænger Forbund til at råbe vagt i gevær. De mener at indsatsen fra Færdselspolitiet er langt under det niveau som situationen kræver for at nedbringe ulykkestallet i fremtiden.
-Vi mener at antallet af ”små” overtrædelser af Færdselsloven har været stigende gennem adskillige år, og den tendens vil kun fortsætte, hvis der ikke sættes helt anderledes konsekvent ind, siger Fodgængerforbundets landsformand Mikael le Dous
-Erfaringer fra udlandet viser at for hver dødsulykke sker der 10 alvorligere ulykker, og mindst 100 forskrækkelser i trafikken. De samme erfaringer viser også at det er nødvendigt at fjerne de 100 forskrækkelser først, for at forhindre en enkelt dødsulykke. Så der er ingen vej uden om: De ”små” overtrædelser skal luges ud med en daglig indsats, inden dette ukrudt vokser sig stort, mener fodgængerformanden.
De ”små” ulovligheder viser sig ifølge Fodgængerforbundet hos alle typer trafikanter. Den stigende ulovlige tendens i byområder er især kørsel mod ensretning og mod rødt lys, ulovlig parkering på cykelsti og fortov, mobilsnak, manglende tegngivning, biler uden nummerplader, manglende kørekort, tilsidesættelse af vigepligt, kørsel på fortove og i gågader, spøgelsescyklister, og fodgængere som går over for rødt lys.
-Vi vil opfordre Færdselspolitiet til at begynde at interessere sig for de mindre lovovertrædelser i bytrafikken, inden dette ukrudt bliver så højt at det kun vanskeligt lader sig fjerne. Vi har kun 2 love i Danmark, hvor overtrædelse kan medføre dødsstraf, og den ene er Færdselsloven, så det burde være muligt at få den håndhævet, siger Mikael le Dous.
Blokér ikke fortovet med dine byggematerialer
(7. maj 2009)
Sommeren står for døren, og dermed kaster mange grundejere sig ud i heftige aktiviteter, som skal forskønne ejendommen. Grus, jord, fliser og andre materialer købes hjem i store mængder, men hvor skal det hele opbevares, indtil det skal bruges?
Mange grundejere falder her desværre for fristelsen til at benytte alfarvej som udvidelse af deres egen skatteplagede parcel, uagtet Vejloven forbyder slig egocentrisk adfærd. Resultatet er at fortovet mange steder blokeres med materialer, sådan at børn, blinde, ældre og alle andre slags fodgængere tvinges til at udfordre skæbnen på kørebanen. Men nu opfordrer Dansk Fodgænger Forbund grundejerne til at vise hensyn.
-Vi ser alt for ofte at husejere bruger fortovet ud for deres ejendom som oplagringsplads i længere tid, siger fodgængerformanden, ingeniør Mikael le Dous. –Det er én ting at kortvarigt være nødsaget til at læsse materialer af uden for matriklen, men noget helt andet at inddrage fortovet som sit eget private råderum i flere uger. Dels er det forbudt efter Vejloven, men det er også at tage urimeligt stort hensyn til egne behov, på bekostning af de svageste trafikanter.
Dansk Fodgænger Forbund opfordrer i stedet husejerne til at få læsset materialerne af på sådan måde at fortovet kan benyttes af fodgængerne, sådan som det er hensigten.
Trafik-lære på TV ønskes (11. februar 2009)
Antallet af færdselsulykker er steget de seneste år, og det er svært at pege på årsagerne. Trafikanternes manglende kendskab til færdselsreglerne kan spille en rolle.
Hvis trafikanterne skal følge færdselsreglerne, kræver det som et minimum at de kender til reglerne. Vi går ud fra som en selvfølge at alle kender reglerne, og sådan var det måske også engang, men sådan er det ikke længere.
Dels kommer en række mennesker til Danmark fra andre lande, som måske benytter en variation af vores færdselsregler, og dels stopper al systematisk færdselsundervisning så snart kørekortet er i hus. Den viden skal så holde resten af livet, selv om nye regler kommer og går. Denne uholdbare situation får nu Dansk Fodgænger Forbund til at foreslå systematisk trafik-lære på TV.
-Vi tror at langt de fleste trafikanter ønsker at overholde reglerne i trafikken, og så fortjener de også at kende disse regler, siger fodgængerformand Mikael le Dous. – Vi savner en regelmæssig synliggørelse af trafikkens elementære spilleregler, men også nye regler, som indføres, skal jo indlæres førend de får effekt.
Men der er jo så mange regler man burde kende. Hvorfor skulle det offentlige bruge tid, penge og kræfter på at udbrede kendskabet til netop reglerne i trafikken?
-Manglende kendskab til reglerne i trafikken medfører død og kvæstelse, hævder Mikael le Dous. -Derfor er det et vigtigt område at bruge kræfter på. Vi har svært ved at se hvem andre end det offentlige der skulle gå ind i denne sag, men naturligvis hilser vi det velkomment uanset hvem der tager dette fælles ansvar på sig.
-Vi tror det bedste resultat nås gennem en af de større kanaler på TV, hvor der kunne sendes et ugentlig program på 5 minutter, på et familievenligt tidspunkt. Trafikkens meget visuelle karakter egner sig umiddelbart bedre til fjernsyn end til radio og aviser. Men ethvert bidrag til trafik-lære i medierne vil nedbringe det stigende antal trafikulykker, siger fodgængerformanden.
Posthuse snylter på fortovet (29. januar 2009)
Mange uvedkommende snyltere blokerer ulovligt fortovet, til fare og ulempe for fodgængerne. En særlig organiseret art arbejder for Post Danmark. Det er Dansk Fodgænger Forbund ikke tilfreds med.
Fodgængernes fortove udsættes i disse år for rovdrift fra mange sider: Parkerede biler, affald, butiksskilte, byggematerialer og uklippede hække, men en særlig organiseret snylter-art har udviklet sig de seneste år, nemlig Post Danmarks udlagte depoter.
Disse depoter, som oprettes i store kasser på fortovet rundt omkring i byen, har til formål at forsyne postbudene ude på ruten med yderligere post, så de ikke spilder tid på at køre tilbage til posthuset og fylde taskerne. Det handler altså om at tjene flere penge, hurtigere. Ved at snylte på fodgængernes faciliteter.
-Det handler ikke kun om at Post Danmark uden at spørge forgriber sig på offentlig ejendom, siger fodgængerformand Mikael le Dous. – For os er det vigtigt at gøre begribeligt at fortovene er opført til beskyttelse af fodgængerne, og ikke som en mulig gratis udvidelse af forretningen, parcellen, eller hvad det nu kan være. Det er ikke rimeligt at børn, ældre og handikappede tvinges til at prøve lykken på kørebanen, fordi nogle snylter på fortovet.
Ny type højresvingsulykker? (18. januar 2009)
Adskillige fodgængere påkøres i fodgængerfelter, mens de går over for grønt lys. En mulig forklaring er dukket op.
I den senere tid har der været adskillige beskrivelser af trafikulykker, hvor fodgængere påkøres i fodgængerfelter, mens de går over for grønt lys, helt efter reglerne. Men hvorfor sker det, og er antallet virkelig stigende?
I teorien skulle denne type ulykker være umulige. Når fodgængeren har grønt lys, kan der kun komme biler med forholdsvis lav fart, enten som kort højresving eller langt venstresving. I begge tilfælde befinder fodgængeren sig direkte foran bilen, så kun en blind bilist vil fortsætte fremad. Eller en bilist, som ikke ser fremad.
-Vi tumler med en mistanke om at bilisten i disse tilfælde netop ikke har set fremad i kørselsretningen, siger formand for Dansk Fodgænger Forbund, Mikael le Dous. –Ved disse uforklarlige ulykker har der måske været noget, som har ledt bilistens syn et andet sted hen.
- Efter al omtalen af højresvingsulykker med cyklister gennem de senere år, er jeg sikker på at alle vi bilister nærmest sidder baglæns i bilen for at opdage cyklisterne i tide, når vi skal svinge til højre. Men samtidig har jeg bemærket at det kan gå ud over opmærksomheden fremefter.
- Når folk påkører det, som befinder sig lige foran deres næse, kan det måske skyldes at næsen pegede bagud i det forkerte øjeblik. Ofte kan den forreste vinduesstolpe samtidig dække for eventuelle fodgængere, som befinder sig i fodgængerfeltet.
-Denne hypotese kan formentlig nemt efterprøves af folk som arbejder med de pågældende ulykkesdata. Indtil vi ved mere om denne nye type ulykker vil vi gerne opfordre bilisterne til at være ekstra opmærksomme også fremad, når de drejer til højre, siger fodgængerformanden.
Fredensborg første Fodgængerkommune (7. december 2008)
Som den første modtager af den nyligt indstiftede pris Årets Fodgængerkommune har Dansk Fodgænger Forbund valgt Fredensborg Kommune.
En del kommuner skærer ned på fodgængernes sikkerhed. Derfor er der grund til at hædre de kommuner, som ikke gør det. Det fik i efteråret 2008 Fodgængerforbundet til at indstifte prisen Årets Fodgængerkommune.
Tanken var at landets borgere skulle anbefale deres egen kommune, hvis de fandt det fortjent. Desværre har ingen borgere i år indstillet deres kommune som modtager af prisen, så bestyrelsen har selv valgt en modtager, og det er i år blevet Fredensborg Kommune.
-Vi har i år valgt Fredensborg Kommune, fordi kommunen ikke har udvist betænkeligheder ved at gå i dialog om kommunens trafikforhold, blandt andet ved at oprette et færdselssikkerhedsudvalg, siger fodgængerformand Mikael le Dous.
Færdselssikkerhedsudvalget i kommunen består – foruden repræsentanter fra forvaltningen og byrådet – også af medlemmer fra Handicaprådet, Seniorrådet, Børne- og ungeområdet, Nordsjællands Politi, samt Dansk Cyklist Forbund og Dansk Fodgænger Forbund.
Der er således tale om et bredt udsnit, der indikerer, at kommunen har en plan om at etablere holdbare trafikløsninger. Fredensborg Kommune er hermed gået foran som eksempel på kommunens vision om borgerinddragelse.
Et område, hvor der allerede er set resultater, er forbedring af stoppesteder, og også når det gælder planlægning af busdriften har kommunen indset, at det er vigtigt at inddrage borgerne i planlægningen.
-Vi ønsker som sagt at hædre de kommuner som beskytter deres fodgængere, og da vi ikke kan være alle vegne, beder vi igen borgerne hjælpe os med at finde næste års fodgængervenlige kommune.
-Som præmie til vinderkommunen kan vi kun tilbyde et diplom og hædrende omtale, men det luner da vel også lidt, at borgere i kommunen har fundet anledning til at fremhæve sin kommune på så livsvigtigt et område, siger formand Mikael le Dous.
Man anbefaler sin kommune ved at sende en mail til post@fodtrafik.dk, senest 1. december 2009, med et par ord om grunden til sin anbefaling. Så vil Dansk Fodgænger Forbund i december på baggrund af de indkomne forslag kåre Årets Fodgængerkommune 2009.
Biler er våben (30. november 2008)
Sidste år dræbtes 385 personer i trafikken. De fleste uheld involverede biler. Alle køretøjer er potentielt dræbende instrumenter, så de bør behandles med respekt og kontrol, på samme måde som ethvert andet dødbringende våben. Men det sker desværre ikke i dag.
-Vi forarges ofte over den uansvarlige holdning til skydevåben som praktiseres i USA, men vore egne mest dræbende instrumenter, bilerne, er genstand for en lignende sløsethed, mener formand for Dansk Fodgænger Forbund, Mikael le Dous.
–Et kørekort er samfundets diplom på at indehaveren regnes at være sit ansvar voksen, og hvis man ikke har erhvervet kørekort, eller er blevet fradømt det, har man ikke noget at gøre som fører af et muligt dødbringende køretøj.
-Desværre er der i dag praktisk talt ingen kontrol af om bilisten har et gyldigt kørekort, hævder fodgængerformanden. -Og antagelig stadig flere spekulerer i at undlade at anskaffe sig et kørekort overhovedet, fordi risikoen for opdagelse er forsvindende. Og fordi konsekvensen af ”ulovlig bilvåbenbesiddelse” er overkommelig.
-Vi lancerede med store forventninger ordningen om klip i kørekortet, men glemte i farten at hvis ikke bilisterne kontrolleres for kørekort, er antallet af klip, eller om man overhovedet ejer et kørekort, kun af akademisk interesse. Og derfor er respekten faldet for klip i kørekortet.
-En løsning kunne være at gøre det umuligt at tanke brændstof uden at fremvise et gyldigt kørekort, foreslår Dansk Fodgænger Forbund. –Til sammenligning kan man som fx jæger jo heller ikke købe ammunition uden at fremvise jagttegn. Og brændstof er jo netop ammunition til køretøjer.
-Der er ingen tekniske problemer i kun at åbne benzinstanderen hvis der præsenteres et kørekort. Disse elektroniske løsninger findes overalt i samfundet. Snyd kan selvfølgelig aldrig udelukkes, men det vil være et vigtigt signal fra samfundet: Omgang med potentielt dræbende instrumenter på offentlig vej er forbeholdt ansvarlige personer.
Fodgængerne får egen traktat (17. oktober 2008)
Den danske oversættelse af den internationale Fodgængertraktat er nu tilgængelig, og Københavns borgmester Klaus Bondam underskrev traktaten som den første dansker.
På Dansk Fodgænger Forbunds landsmøde den 5. oktober blev den danske oversættelse af den internationale Fodgængertraktat præsenteret af bestyrelsen, og allerede få dage efter kunne Klaus Bondam med sin underskrift tilslutte sig traktatens indhold.
Underskriften skete i forbindelse med en guidet rundtur i København, hvor borgmester Klaus Bondam havde lejlighed til at udveksle synspunkter om Københavns trafik med Fodgængerforbundets formand Mikael le Dous og forbundets repræsentant i Københavns kommune Jørgen Christensen.
Traktaten beskriver de områder myndighederne kan sætte ind på, hvis de ønsker at give fodgængerne bedre vilkår, og kan opfattes som en slags ønskeseddel fra fodgængerne. Traktaten er udformet af en international arbejdsgruppe under WALK21. Med sin underskrift tilkendegiver man sit ønske om at tilgodese fodgængernes behov og ønsker.
-Vi er meget glade for at komme så godt fra start med vores nye traktat, siger fodgængerformand Mikael le Dous. –Med Klaus Bondams underskrift føler vi os godt rustet til at kontakte landets øvrige kommuner, og få høstet så mange underskrifter som muligt.
Ved at underskrive traktaten binder man sig ikke til at realisere konkrete indsatser eller mål, men tilkendegiver at man har læst ”ønskelisten” og finder den overkommelig og rimelig.
-For os er det et vigtigt skridt på vejen mod anerkendelse i trafikken, siger Mikael le Dous. –Det kan virke sært at vi finder det nødvendigt at re-lancere fodgængeren i trafikken, men både bilisters og cyklisters egne organisationer fyldte 100 år for nylig, og de har været så dygtige at fodgængerne er blevet trængte. Men fodgængere er vi jo alle…
Bilister sjusker ved højresving (16. september 2008)
Højresvingsulykkerne er tilsyneladende svære at komme til livs. Men måske er noget af forklaringen dukket op. En trediedel af bilisterne sjusker nemlig ved at overskride stoplinierne i lyskryds.
De frygtede højresvings-ulykker, hvor cyklister påkøres og dræbes eller kvæstes, har optaget trafikforskerne gennem flere år. Flere løsninger har set dagens lys, men stadig sker der alt for mange højresvingsulykker.
Det har fået Dansk Fodgænger Forbund til at foretage trafik-observation i nogle udvalgte lyskryds, og resultatet er at overraskende mange, nemlig hele 33 % af bilisterne, overskrider stoplinierne.
Overskridelserne er registreret for både ligeudkørende og venstre- eller højresvingende biler, men især overskridelse ved højresving er fatalt for cyklister, som skal fortsætte ligeud. Stoplinerne er jo mange steder netop trukket lidt tilbage for at bilisten bedre kan se cyklisterne.
-Nu skal bilisterne ikke have al skylden alene, siger formand Mikael le Dous. -Nogle af stoplinierne var udviskede til næsten usynlighed, og det hjælper selvfølgelig ikke på sagen. Men det ændrer ikke ved det overordnede billede, som tegner sig: Hele en trediedel af bilisterne overtræder de regler, som skal være med til at forhindre ulykker i trafikken. Herunder højresvingsulykker.
-Vores observationer tyder desværre på at vi kan indføre nok så mange regler og foranstaltninger i trafikken, men det vil have ringe effekt, hvis bilisterne ikke overholder disse regler, siger fodgængerformanden.
Trafik-observationerne blev foretaget midt på dagen i perioden 9.–15. september 2008 i Helsingør. Der er foretaget ialt 165 observationer, med 55 overskridelser, i 3 forskellige lyskryds. Antal overskridelser for de 3 lyskryds var henholdsvis 32, 33 og 39 %.
Stem på Årets Fodgængerkommune (27. august 2008)
Flere kommuner skærer ned på udgifterne til fodgængernes sikkerhed. Derfor er der grund til at hædre de kommuner, som gør det modsatte. Det får nu Fodgænger-forbundet til at kåre Årets Fodgængerkommune.
Riget – eller i hvert fald nogle af kommunerne - fattes penge. Det kan naturligvis få dem til at overveje hvordan og hvor man kan spare. Og i nogle kommuner sker besparelserne desværre på områder hvor det ikke er så heldigt for fodgængernes sikkerhed, hævder Dansk Fodgænger Forbund.
-Derfor vil vi gerne hædre de kommuner som beskytter deres fodgængere, og da vi ikke kan være alle vegne, beder vi borgerne hjælpe os med at finde en fodgængervenlig kommune.Vi vil så hvert år kåre Årets Fodgængerkommune, på basis af de anbefalinger vi modtager.
-Som præmie til vinder-kommunen kan vi kun tilbyde et diplom og hædrende omtale, men det luner da vel også lidt, at borgere i kommunen har fundet anledning til at fremhæve sin kommune på så livsvigtigt et område, siger formand Mikael le Dous.
-Nogle kommuner er desværre begyndt at spare lidt for voldsomt på de områder der skal beskytte fodgængerne, siger formanden. –Det drejer sig ofte om manglende vedligehold af bemaling på stoplinier og i fodgængerfelter, som skal vise trafikanterne hvilke regler der gælder hvor. Hvis afmærkningerne forsvinder, bliver det svært for alle at gennemskue reglerne.
Men også andre kommunale initiativer volder fodgængerne problemer. Især nedlægning af fodgængerfelter, og ændring af fortove til cykelstier, som vi ser det ved Søerne i København. Godt for cyklisterne, men skidt for de svageste trafikanter.
Man anbefaler – eller fraråder – sin kommune ved at sende en mail til post@fodtrafik.dk, senest 1. december, med et par ord om grunden til sin anbefaling. Så vil Dansk Fodgænger Forbund i december på baggrund af de indkomne forslag kåre Fodgængerkommune 2008.
Skoletrafik med forhindringer (8. august 2008)
Nu starter skolen igen og de mange nye børnehaveklassebørn skal lære at begå sig i trafikken på egen hånd, uden at komme til skade. Men PostDanmarks cykelbude har uheldigvis travlt med at lære trafikale unoder fra sig.
I næste uge starter 70.000 børn i skole. For børnehaveklassebørnene er det en helt ny verden, og det er vejen til skolen også. Ved mange skoler er politiet flinke til at stille op i uniform og lære børnene hvordan man færdes i trafikken, til fods og på cykel.
Desværre udvandes politiets indsats af et andet uniformeret korps i lokalsamfundet, nemlig PostDanmarks cykelbude, hævder Dansk Fodgænger Forbund.
I foråret viste forbundets mini-undersøgelse nemlig at mere end 80 % af PostDanmarks cykelbude overtræder Færdselsloven. Overtrædelserne er især cykling i den forkerte vejside og cykling på fortove og i fodgængerfelter.
-Det er ikke primært det enkelte postbud som skaber problemer, siger landsformand Mikael le Dous. - Dels er de ikke så mange, dels er de voksne mennesker som bedre kan vurdere farlige situationer. Problemet er det meget dårlige eksempel de udviser, og som børn nemt efterfølger.
-Hvad nytter det at politiet trofast stiller op ved skolestart og lærer børnene reglerne i trafikken, når børnene på vej hjem fra skole ser andre uniformerede personer blæse på de selv samme regler? Det er klart at børnere bliver forvirrede og kan finde på at tage de nemme løsninger, som desværre kan være meget farlige for dem.
-Vi vil gerne opfordre PostDanmark til at tage deres ansvar alvorligt og sætte en stopper for deres personales rutinemæssige overtrædelse af færdselsreglerne. Vel skal de tjene penge på at færdes i trafikken, men det må ikke gå så stærkt at trafiksikkerheden sættes over styr, siger fodgængerformanden
Stop for parkering på fortovet (15. juni 2008)
Parkerede biler på fortovet er mange steder et problem for fodgængere. Derfor har halvdelen af landets kommuner et forbud mod parkering på fortovet. Det bør udvides til at gælde alle kommuner, mener Fodgængerforbundet.
Parkerede biler på fortovet er et problem for fodgængere, som tvinges ud på kørebanen for at passere. Især blinde og svagtseende, handikappede i kørestol, ældre med rollator og børnefamilier med barnevogn lider under problemet. Men også skolebørn udsættes for unødvendig fare, når de tvinges til at prøve lykken ude på kørebanen.
Dette har man tilsyneladende indset i halvdelen af landets kommuner, som har udnyttet retten til at skærpe Færdselslovens §28 med en kommunal vedtægt, som forbyder selv delvis parkering på fortovet. Disse kommuner tæller halvdelen af landets befolkning, og skærpningen medfører at fodgængerne får deres fortov og sikkerhed tilbage, samt at kommunens P-korps nu har hjemmel til at udstede P-afgift for overtrædelsen.
At reglerne er forskellige i kommunerne får nu Dansk Fodgænger Forbund til at foreslå Færdselsloven ændret til et generelt forbud mod selv delvis parkering på fortovet.
-Det er forvirrende at fx i Københavns Kommune er parkering delvis på fortovet forbudt, mens på Frederiksberg er det tilladt. Den ikke-lokale bilist kan således hurtigt redde sig en parkeringsbøde. Sådan er forholdet i de fleste nabokommuner, og den enkelte kommune behøver ikke skilte med sine vedtægter, siger landsformand Mikael le Dous.
-Det er ikke kun i tæt bebyggelse problemet findes. Også på villaveje vil mange husejere hellere blokere fortovet end indrette parkeringsplads på deres ejendom. Og det finder vi ikke rimeligt. Fortovet er til for at beskytte lokalsamfundets svageste trafikanter, og skal ikke benyttes som en gratis udvidelse af husejerens parcel. Derfor vil vi nu tage initiativ til at foreslå en ændring af Færdselsloven, som er mere i trit med nutidens selv-centrerede trafik, siger fodgængerformanden.
Nej til flere rettigheder for cyklister (11. juni 2008)
Et nyt lovforslag vil give cyklister udvidet ret i trafikken. Det kan skabe større problemer for fodgængerne og den øvrige færdsel, da cyklisterne allerede i dag ofte ikke overholder deres vigepligt.
Et nyt lovforslag vil give cyklister ret til at dreje til højre trods rødt lys, samt køre igennem rødt lys i T-kryds’ overligger. I mange af disse situationer vil cyklisten køre igennem et fodgængerfelt, hvor fodgængerne har grønt lys. Og det vil øge de problemer, som fodgængerne oplever allerede i dag, mener Dansk Fodgænger Forbund.
-Vi har i princippet intet imod at giver cyklisterne bedre forhold, men det må ikke ske på bekostning af de svagestes vilkår, siger landsformand Mikael le Dous. –Allerede i dag blæser mange cyklister på deres vigepligt over for fodgængere, og den situation vil utvivlsomt blive forværret, hvis cyklisterne får disse to lempelser. En del cyklister har tilsyneladende en enkel og robust tankegang, og for dem vil det være nemmest at forstå at rødt lys er rødt lys, og så skal de stoppe op.
Lovforslaget vil blive fremsat senest ved udgangen af 2008 af Pia Olsen Dyhr (SF), Ida Auken (SF, Benny Engelbrecht (S), Magnus Heunicke (S), Johs. Poulsen (RV) og Bente Dahl (RV) og indeholder disse to forslag til ændring af Færdselsloven:
-Mulighed for, at cyklister kan svinge til højre for rødt lys med fuld vigepligt for andre trafikanter, herunder fodgængere.
-Generel regel om, at cyklister ikke skal holde for rødt i T-kryds, når de ikke krydser en kørebane (altså når de kører ligeud i T’ets overligger).
-Mange cyklister praktiserer allerede i dag disse to overtrædelser, til gene for fodgængerne, og vi er ikke i tvivl om at en legalisering vil forøge disse gener. En cyklist som bevidst overtræder loven er dog mere forsigtig end en cyklist, som tror sig i god ret til at pløje igennem et fodgængerfelt, siger fodgængerformanden.
-Ikke kun fodgængere vil lide under denne ændring, men jeg kan sagtens se for mig en situation i en storby i morgen-travlheden, hvor højresvingende cyklister for rødt lys nu vil have ret til at forsøge at mase sig ind i klumpen af hurtigtkørende lige-ud cyklister som har grønt lys.
-Samtidig vil retten til at dreje til højre mod rødt lys få flere cyklister til at tage svinget i højere fart, med risiko for at styrte i glat føre, og glide lige ud i trafik, som kører frem for grønt lys. Vi er klart imod disse to forslag, som vi mener vil få uheldsstatistikken til at stige yderligere, siger Mikael le Dous.
Fodgængerens 10 bud kan redde dit liv (20. april 2008)
Efter at have nærlæst beskrivelser af samtlige trafikulykker med dræbte fodgængere i 2007, kan Dansk Fodgænger Forbund nu bringe sit bud på hvad man som fodgænger skal passe mest på i trafikken.
- Der blev dræbt 62 fodgængere i 2007, hvilket er en stigning på 25 % i forhold til året før. Dette svarer til stigningen i antal trafikdræbte generelt, siger landsformand Mikael le Dous. – Der er således ikke forholdsvis flere dræbte fodgængere end sædvanligt, men det skal nu ikke forhindre os i at prøve at redde livet for nogle af dem. Efter at have nærlæst beskrivelser af ulykkerne mener vi at disse råd hører til blandt de vigtigste:
1) Benyt fortovet – hvis der er et…
2) …ellers gå i venstre side af vejen.
3) Bær refleks eller lygte når det er mørkt.
4) Gå ikke bag om bakkende køretøjer.
5) Gå ikke over vejen før bussen er kørt.
6) Vær forsigtig i fodgængerfelter.
7) Pas ekstra meget på busser og lastbiler.
8) Løb ikke ud på kørebanen.
9) Som pensionist er du ekstra udsat.
10) Lær dine børn færdselsreglerne – og vær selv et godt eksempel.
I øvrigt afslører uheldsbeskrivelserne at der på landevejen blev dræbt 2,5 gange flere mandlige end kvindelige fodgængere, mens kønsfordelingen i byområder er næsten lige. Pensionister udgør næsten 1/3 af samtlige dræbte. 66% af ulykkerne skete i det mørke vinter-halvår.
Børnene taber i trafikken (6. april 2008)
Cyklende børn bliver fremover de store tabere i trafikken, hvis respekten for færdselsreglerne fortsat får lov at forfalde. Det nytter intet at politiet hvert år ved skolestart stiller op for at lære de nye små trafikanter hvordan man redder livet i trafikken, når børnene resten af året bombarderes med indtryk fra voksne som uantastet overtræder loven, hævder Dansk Fodgænger Forbund.
Disse overtrædelser er typisk cykling på fortove, i fodgængerfelter og i den forkerte side af vejen.
-Vi ser det som et stort problem at politiet ikke griber håndfast ind over for disse tilsyneladende små, daglige overtrædelser, siger landsformand Mikael le Dous. –Det har længe været daglig kost at se voksne, velfungerende rollemodeller cykle som om færdselsloven ikke eksisterer.
-Vores optælling i vinter viste at 8 ud af 10 uniformerede cykelpostbude blæser på færdselsreglerne. Så bliver det selvfølgelig vanskeligt for børn at se hvad der er rigtigt eller forkert. Men til forskel fra de voksne har børnene ikke indsigt i hvornår det kan blive farligt for dem selv at overtræde reglerne. Og så stiger risikoen for at de bliver dræbt eller kvæstet i trafikken. Og skylden vil ligge hos voksne cyklister, som ikke selv overholder reglerne, og hos politiet, som ikke håndhæver reglerne, advarer fodgængerformanden.
Postbude blæser på færdselsloven (18. marts 2008)
I vinter har medlemmer af Dansk Fodgænger Forbund holdt de cyklende røde postbude under observation, for at se om de overholder færdselsloven. Og det gør de ikke. Optællingen har nu vist at hele 82 % af cykelbudene overtræder loven, især når det gælder cykling på fortovet og i den forkerte vejside. På trods af at Trafikministeriet allerede i 2002 oplyste at: ”Ministeriet er enig i, at manglende overholdelse af reglerne begået af uniformeret personale er et dårligt signal overfor børn, men så sandelig også overfor resten af befolkningen”.
- Resultatet er desværre ingen overraskelse for Fodgængerforbundet, siger landsformand Mikael le Dous. - Vi har omtalt problemet med PostDanmarks cykelbude adskillige gange, så nu følte vi det nødvendigt at sætte tal på situationen. En af de største gener for fodgængere er cykling på fortove, i gågader og i fodgængerfelter, og her burde etaten vise et godt eksempel. Men de gør det modsatte.
-Vi har erkendt at det bliver svært at få almindelige mennesker til at overholde færdselsloven, når hovedparten af uniformede cyklister på jobbet overtræder loven rutinemæssigt, siger Mikael le Dous. - Disse nye tal bør føre til at PostDanmark tager skridt til at deres personale repræsenterer firmaet på en positiv og lovlig måde, i stedet for at optræde trafikalt underfrankeret.
Cyklende postbude belures (9. december 2007)
Efter nytår kan det ske at Post Danmarks cyklende brevbærere ind imellem får en underlig følelse af at nogen holder øje med dem. For det er der nemlig nogen der gør. Holder øje, altså. I januar og februar måned vil Dansk Fodgænger Forbunds medlemmer i hele landet nemlig holde de cyklende røde postbude under observation, og registrere hvor mange af dem der overholder Færdselsloven.
-Vi har erkendt at det bliver svært at få almindelige mennesker til at overholde Færdselsloven, når så mange uniformede cyklister på jobbet overtræder loven rutinemæssigt, siger fodgængerformand Mikael le Dous. –En af de største gener for fodgængerne er cykling på fortove, i gågader og i fodgængerfelter, og her burde etaten vise et godt eksempel. Men de gør det modsatte. På trods af at Trafikministeriet allerede i 2002 oplyste at: ”Ministeriet er enig i, at manglende overholdelse af reglerne begået af uniformeret personale er et dårligt signal overfor børn, men så sandelig også overfor resten af befolkningen”.
-Vi har omtalt problemet med Post Danmarks cykelbude adskillige gange, så nu må det være på tide at få sat tal på. Derfor vil vi forsyne alle vores medlemmer med registreringslister og bede dem deltage i optællingen, siger formanden. –Til marts vil vi konkludere på de indsamlede data, og se hvor mange af de cyklende postbude som overtræder Færdselsloven. Hvis tallene gør indtryk, kan det måske føre til at Post Danmark indsér at de har en interesse i at deres personale repræsenterer firmaet på en positiv og lovlig måde.
Stop de lovløse cyklister (Udtalelse fra Dansk Fodgænger Forbunds årsmøde 21/10-2007)
Blandt fodgængernes mange farer og ulemper kommer de lovløse cylister ind på en sikker førsteplads. Faktisk kommer langt hovedparten af Fodgængerforbundets indmeldelser fra folk, som er grundigt trætte af cyklisternes mange lovovertrædelser.
Og der er mange slags ulovligheder. Af ulemper specifikt for fodgængere kan nævnes
•Cykling på fortov og gangsti
•Cykling i fodgængerfelt
•Cykling på gågader
•Højresving for rødt tværs gennem fodgængerfelt
•Overholder ikke vigepligt ved fodgængerfelt
•Overholder ikke vigepligt for buspassagerer
Men cyklisterne bringer også ulempe og fare for sig selv og den øvrige trafik:
•Cykling i forkerte vejside
•Manglende tegngivning (svingning, stop)
•Manglende lygteføring og reflekser
•Manglende signalgivning (ringklokke)
•Mobilsnak under kørsel
Man kan indvende at cyklisterne ikke påfører fodgængere særlig stor skade ved påkørsel, men dels findes der ingen statistik omkring det, og dels medfører de lovløse cyklister stor utryghed og forskrækkelse for fodgængerne.
Endvidere sender det et dårligt signal til den øvrige trafik, at så mange trafikanter uforstyrret kan overtræde tydelige og velkendte regler i trafikken. Og netop politiets halvhjertede og helt utilstrækkelige indsats mod forseelser i bytrafikken, vil kunne medføre eskalering af uheld.
I den forbindelse ser vi det som et stort problem, at netop erhvervscyklister går forrest, når det gælder at overtræde Færdselsloven. På trods af at Trafikministeriet allerede i 2002 oplyste at: ”Ministeriet er enig i, at manglende overholdelse af reglerne begået af uniformeret personale er et dårligt signal overfor børn, men så sandelig også overfor resten af befolkningen”.
Dansk Fodgænger Forbund skal derfor opfordre Færdselspolitiet i Danmark, og de som er med til at prioritere politiets arbejde, til at etablere en daglig og permanent indsats for at sætte en stopper for de cyklister, som ikke overholder Færdselsloven.
Kampen mod flugtbilister (26. juli 2007)
Antallet af flugtbilister er i stigning, og som regel er det påkørte cyklister og fodgængere, der bliver efterladt kvæstede, hjælpeløse eller dræbte. Det får nu Dansk Fodgænger Forbund til at foreslå en ændring af nummerpladerne, så de bliver nemmere at genkende og huske for eventuelle vidner.
-Vores nuværende system med 2 bogstaver plus 5 cifre er ikke så nemt at huske for de fleste mennesker. Ved at ændre systemet til 3 eller 4 bogstaver plus 3-4 cifre, vil flere vidner kunne huske detaljer fra nummerpladen, hævder fodgængerformand Mikael le Dous.
-Systemet med flere bogstaver har endvidere den fordel at 4 bogstaver giver op til 390.625 kombinationer, mens 4 cifre maximalt giver 10.000 kombinationer. Et system med 3 bogstaver bruges da også i Sverige og Tyskland. Jo færre enheder på nummerpladen, der skal huskes, jo større er sandsynligheden for at vidner kan hjælpe med at afsløre flugtbilisten. Endelig er folk jo forskelligt indrettet, og mange mennesker husker bedre bogstaver end tal. Især da bogstaver ofte kan give en meningsfyldt kombination, siger fodgængerformanden.
Parkering med hensyn (24. juni 2007)
Sig nærmer sommer og ferietid med raske fjed, og dermed atter sæsonen hvor bilisten kan finde på at smide sin bil fra sig uden hensyn til andre end sig selv, når skov og strand lokker. Ofte parkeres der i hastværk, når far eller mor er ved at koge over i den varme bil, mens ungerne på bagsædet skriger og slås. Og så blokeres måske både cykelsti og fortov, til ulempe og fare for både cyklister og fodgængere.
Færdselslovens § 28 er ellers ganske tydelig på det punkt: Parkering er forbudt, helt eller delvist, på cykelsti. På fortovet må kun parkeres delvist, hvis det ikke giver ulempe for fodgængerne. I praksis skal der levnes plads så en barnevogn eller kørestol kan passere, uden akrobatiske tiltag.
Imidlertid har en lang række kommuner skærpet Færdselsloven lokalt – og det har de ret til – ved at forbyde også delvis parkering på fortovet. Og der er ikke pligt til at skilte med forbuddet. Så for sikkerhedens skyld, og for ikke at få ærgerlige bøder fra politi eller parkeringsvagt efter dagens feriestemning, så lad være at parkere bilen på cykelsti eller fortov.
Trafikdebatten skal køres tilbage på sporet (28. maj 2007)
Debatten om brug af mobiltelefon under kørsel når for tiden nye højder, og i stadig større detaljeringsgrad. Grundlaget for denne debat er naturligvis et velment forsøg på at nedsætte det hastigt stigende antal færdselsulykker, men fokus i den nuværende debat er ikke desto mindre en afsporing, der i bedste fald kun kradser i overfladen, hævder Dansk Fodgænger Forbund.
-Når mobiltelefoner gøres til synonym for alle færdselsulykker, som skyldes uopmærksomhed, er det måske fordi mobiltelefonen er den nyeste, mest synlige og meget udbredte genstand til at fjerne bilistens opmærksomhed fra kørslen, siger DFGFs formand Mikael le Dous. –I virkeligheden findes mange andre årsager til at bilisten ikke altid holder øje med trafikken: Bilradioen, vandflasken, cigaretten, CD-afspilleren, slikposen, samtalen, vejkortet eller nu senest GPS’en. Nogle køretøjer har måske oven i købet, i strid med loven, fået installeret en filmafspiller synligt for føreren.
-Vi finder det yderst vigtigt at debatten fremover udtrykker at trafikanter skal koncentrere sig om trafikken – uanset hvilke narrestreger bilen eller føreren er udstyret med. Vor moderne trafik er et kompliceret og tempofyldt system, og ikke en social foranstaltning, siger fodgængerformanden. –Denne opmærksomhed skal naturligvis også forlanges af de bløde trafikanter, selv om man vel kan sige at uforsigtige fodgængere forsvinder ved naturlig afgang.
-Vi opfordrer derfor til at debatten om trafikulykker, som skyldes uopmærksomme bilister, udvides med en understregning af at vores færdsel ikke er et tivoli. Og at politiet skrider konsekvent og mærkbart ind mod uopmærksomme trafikanter af enhver slags. Selv om en ulovligt mobilsnakkende cyklist kommer værst til skade selv, skal bilisten leve videre med skyldfølelsen, slutter Mikael le Dous.
Fortove i forfald (27. april 2007)
Det stå skidt til med mange af vore fortove, og det bliver værre endnu, hvis der ikke gribes ind, hævder Dansk Fodgænger Forbund. Årsagen er at der nedgraves ledninger i et tempo som aldrig før, og det er svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Men især kommunernes tilsyn svigter. Den situation kender man godt hos Dansk Byggeri.
-Vi ser det over hele landet, siger laugssekretær John Hvass fra Brolæggerlauget. –Det er vanskeligt at skaffe de nødvendige fagfolk, så håndværket er ofte slet ikke i orden. Det kunne måske få en ende hvis kommunerne udførte de krævede tilsyn, men også her kniber det. Resultatet er at fortovet forfalder i løbet af kort tid efter retableringen. Det ville uden tvivl hjælpe hvis gravetilladelsen altid indeholdt et krav om at fortovsbelægningen skal udføres efter branchens standard DS 1136. Godt håndværk koster ikke mere end dårligt håndværk.
-Ikke kun fodgængerne er taberne i det her svigt, siger Fodgængerbundets formand Mikael le Dous. –Dårlige fortovsbelægninger har en række konsekvenser for os alle. Kommunerne kræver grundig snerydning fra husejerne, men skæv og uensartet flisebelægning er umulig at rydde i bund. Tilmed er dårligt håndværk grimt at se på. Vi må også huske at fortovene er betalt af borgerne, og kommunen forventes at sørge for at de holder deres værdi, så ikke borgerne skal til pungen igen og igen.
-Endelig er der trafiksikkerheden. Dårlige fortovsbelægninger kan få fodgængerne til at prøve lykken på kørebanen. Især de svageste fodgængere, som er mest udsat i trafikken, er også mest generet af dårlige fortove. Antallet af trafikdræbte er fordoblet i forhold til samme periode sidste år, så der er al mulig grund til at holde fortovene i rimelig stand, mener fodgængerformanden.
Mere trafikoplysning i medierne ønskes (15. april 2007)
Antallet af trafikulykker med dødelig udgang er steget voldsomt, og nu bør medierne involveres med regelmæssig oplysning om regler og god adfærd i trafikken.
Antallet af trafikdrab i årets første kvartal er fordoblet i forhold til sidste år, og det får nu Dansk Fodgænger Forbund til at opfordre alle danske medier til at finde sammen med myndighederne for at stoppe den triste udvikling.
-Vi forestiller os at de enkelte trykte og elektroniske medier kunne indføre tilbagevendende indslag med trafik-indhold, som skal dels holde trafikanterne ajour med nye regler, og dels opfriske de gamle regler, som måske ikke så mange husker, når lærdommen først er kommet på 20 års afstand, siger formanden Mikael le Dous. –Endvidere kunne der sættes fokus på specifikke problemer på skift.
-Myndighederne laver reglerne, og fortæller da også gerne når der kommer ændringer, men i denne specielle situation føler vi det påtrængende at samle alle gode kræfter om den fælles opgave vi har: At spare hinandens liv i trafikken, siger Mikael le Dous.
–Der findes da også allerede enkelte trafik-indslag i mediebilledet, men ikke meget på de helt store kanaler, og som oftest handler de kun om biler. Hvad vi savner er imidlertid programmer som kigger på hele vores komplicerede færdselssystem. Fordi vi er alle trafikanter.
-Vi er vant til at overlade trafikløsninger til eksperterne, men Dansk Fodgænger Forbund mener at tiden er inde til at også trafikanterne selv bliver mobiliseret, og der mener vi at et udvidet samarbejde mellem medier og myndigheder vil vise sig gunstigt, siger Mikael le Dous. –Og det burde være muligt at give programmerne et populært tilsnit, som fx ”Trafik-Quiz for hele familien”, eller ”Find 5 fejl”. Som en serie for sig kunne man forestille sig 10 halvtimes-programmer med titlen ”De 10 mest populære måder at miste livet på i trafikken".
Mere synlige fodgængere (6. februar 2007)
Den mørke vinter er højsæson for påkørsler af fodgængere, og denne vinter har ikke været en undtagelse. Men nu udskrives en konkurrence, som forhåbentlig kan bidrage med løsninger til bedre trafiksikkerhed for de gående.
Næsten dagligt beretter medierne om påkørte fodgængere, og ofte skyldes uheldet, at bilisten ikke opdager personen før det er for sent. Det kan virke unødvendigt, når der i handelen findes så mange forskellige refleksartikler og smarte lygter. Men hvad hjælper det, hvis næsten ingen fodgængere benytter dem?
Og hvorfor bruges alle disse kendte løsninger så ikke noget mere? Kan det skyldes at de er grimme, uhandy, dyre, ødelægger tøjet, ikke kan sættes fast, spolerer personens cool eller værdige fremtræden, eller hvad? Det punkt er aldrig blevet undersøgt, men én ting er sikker: En løsning, der både er funktionel og æstetisk vil blive benyttet af mange flere store og små fodgængere.
Derfor udskrives nu en konkurrence, som opfordrer alle til at give deres bud på en ny og hidtil uset løsning på problemet med de usynlige fodgængere. I hele februar og marts måned kan enhver indsende sit forslag til løsning.
Bag konkurrencen står Dansk Fodgænger Forbund:
- Vi bliver ofte kritiseret for ikke at gribe i egen barm og opdrage på fodgængerne. Det har vi lyttet til og søger på denne måde gode ideer. Måske kan nogle af dem omsættes til livreddende produkter. siger formand Mikael le Dous, der i øvrigt undrer sig over, at eksempelvis tekstilbranchen ikke
automatisk sætter reflekser på børnenes vinterjakker. Reflekser, der nemt kan produceres både smart og trendy.
Forslag kan indsendes på e-mail eller postsendes til sekretariatet. I starten af april vil en dommerkomité, bestående af Fodgængerforbundets bestyrelse, vurdere de indkomne forslag og kåre en første-, anden- og tredieplads. Som præmier udsættes henholdsvis 3, 2 og 1 års gratis medlemskab af foreningen. Det er gratis at deltage, og indsendere beholder naturligvis alle rettigheder til deres unikke forslag.
Storskrald blokerer fortovet (10. januar 2007)
Til fodgængernes mange gener føjer sig den tilbagevendende kommunale indsamling af storskrald fra private husstande. Ofte henstilles affaldet på fortovet, selv om det er forbudt ifølge Vejloven. Mange husejere tager ved egen drift hensyn til de fodgængere, som fortovene jo er beregnet til, men andre husejere er ikke opmærksomme på de gener som fodgængerne påføres, når fortovet blokeres med affald. Det hævder Dansk Fodgænger Forbunds formand Mikael le Dous.
-Alt for ofte ser vi at affald, som venter på at blive indsamlet af den kommunale storskraldsordning, sættes på fortovet så det ikke kan passeres af de, som fortovet er beregnet for, nemlig fodgængerne, siger Mikael le Dous. – Det betyder at børn, barnevogne, rollatorer og kørestole tvinges ud på vejbanen. Og det er vi utilfredse med.
-Ofte står affaldet og venter i dagevis, og efter indsamlingen står tit noget tilbage, som ikke er omfattet af ordningen, fx elektronik som fjernsyn eller pc’er, eller genstande i sorte plastsække. Og der kan det få lov at stå længe. I en kommunes omdelte manual står beskrevet at storskrald skal stilles frem til skel, men det ledsagende foto viser et kasseret køleskab plantet midt på fortovet. Det kan jo nemt få husejerne til at tro at sådan skal det gøres, mener Mikael le Dous.
I Vejlovens § 102 hedder det blandt andet: Uden vejbestyrelsens tilladelse må det til en offentlig vej hørende areal ikke anvendes til varig eller midlertidig anbringelse af affald, materiel, materialer, løsøregenstande, skure, skurvogne, boder, automater, skilte, hegn eller lignende.
-Derfor vil vi gerne opfordre kommunerne til at oplyse husejerne om at fortovet skal holdes farbart, når storskraldet sættes ud, siger Mikael le Dous, Dansk Fodgænger Forbund.
Nej til modulvogntog (3. december 2006)
Selv om det erkendes fra alle sider at lastbiler skaber problemer for de svage trafikanter, vil man give tilladelse til at endnu større, og hidtil forbudte, lastvognstog må køre i Danmark – de såkaldte modulvogntog. Det er Dansk Fodgænger Forbund ikke begejstret for.
-Det er temmelig sent vi kommer på banen, indrømmer DFGF’s formand Mikael le Dous. –Det skyldes at vores instinktive modvilje mod at tillade endnu større køretøjer først nu har fundet statistisk belæg, med udgivelsen af pjecen ”Færdselsuheld 2005” fra Danmarks Statistik. Heri fremgår det at påkørsler med dødelig udgang af svage trafikanter med store køretøjer er klart over-repræsenteret. I mellem 3 og 7 % af uheldene var en lastbil modparten, men disse uheld tegnede sig for 21 % af alle trafikdræbte svage trafikanter. Således tilsiger den kølige logik at endnu større køretøjer vil indebære en uforholdsvis stor stigning i antal dødsofre blandt svage trafikanter, mener formanden.
-Problemet med de store køretøjer er dels chaufførens dårlige overblik, dels køretøjets udstrækning og store masse, siger Mikael le Dous. –Mindre forhindringer mærkes slet ikke. Som eksempel var der uheldet i Limfjordstunnelen for et par dage siden, hvor en lastbil skubbede en personbil 350 meter, før chaufføren heldigvis opdagede han havde trådt i noget. Og en personbil er da ellers ikke sådan at overse. En cyklist eller fodgænger i klemme var måske først blevet opdaget ved næste undervognsbehandling.
-Argumenterne for at tillade modulvogntog er økonomi, trafiksikkerhed og miljøfordele. Tilhængerne mener nemlig at i stedet for 3 almindelige lastbiler vil der køre 2 modulvogntog i trafikken, siger Mikael le Dous. – Men trafiksikkerheden har statistikken allerede gennemhullet, og hvis transportudgifterne falder, så stiger mængden af gods, som det kan betale sig at transportere, og så stiger antallet af lastbiler til det tidligere niveau – nu bare med endnu større lastbiler. Så der forsvandt også miljøargumentet. Og endnu en gang trafiksikkerheden.
-På trods af særlige spejle, videokameraer og andre tekniske finurligheder på lastbilerne er det ikke lykkedes at dæmme op for de mange især højresvingsulykker. Lad de almindelige lastbiler først bevise at de kan færdes i trafikken uden at sprede død og ulykke, førend der gives tilladelse til endnu større køretøjer, mener Mikael le Dous, Dansk Fodgænger Forbund.
Fodgængerfelter er dødsfælder (27. november 2006)
Stadig oftere omtaler pressen fodgængere som påkøres i fodgængerfelter. Det får nu Dansk Fodgænger Forbund til at stemple fodgængerfelter som de rene dødsfælder for fodgængerne.
-Et fodgængerfelt er som vejstykke betragtet ikke farligere end et hvilket som helst andet vejstykke, hvor der er spildt hvid maling, påpeger foreningens formand Mikael le Dous. –Faren opstår imidlertid hvis man som fodgænger bilder sig ind at have nogen af de rettigheder, som Færdselsloven påstår. –Og det er der desværre endnu mange fodgængere der tror på. Selv om de bliver stadig færre, ved naturlig afgang.
-Så længe disse overgreb mod fodgængernes sikkerhed kan eskalere stort set upåagtet af myndighederne, må vi på det kraftigste advare fodgængerne imod fodgængerfelter, siger formanden. – Hvis du i stedet går over vejen, når der ikke kommer biler, kender du i det mindste risikoen. Der er ingen falsk følelse af sikkerhed.
Men hvor mange påkørsler sker der egentlig i fodgængerfelter? Er det ikke bare pressen, som blæser de samme fem sager op? Et opslag på internettet med søgeordene ”fodgængerfelt” og ”dræbt” giver imidlertid 650 hits.
-Selv med gengangere og misforståelser er det stadig mange dræbte på et område af kørebanen, der formodes fredhelligt for børn, ældre, handikappede og os alle sammen, siger Mikael le Dous.
–Dertil kan vi lægge et stort antal tilskadekomne fodgængere, som ikke døde, men som slap med at blive invalide eller blot lettere krøllede. Plus alle dem, som aldrig kom med i statistikken, det såkaldte mørketal.
-For slet ikke at tale om de fodgængere, der nærmest dør af skræk når en bilist kører hælene af dem i fodgængerfeltet: ”Hvad piver du for – der skete jo ikke noget?” Hvis man affyrede en revolver lige forbi hovedet på folk og sagde ”Hvad piver du for – der skete jo ikke noget?” ville man blive betragtet som sindssyg. Men det sker ikke i trafikken – der er sådan en holdning til skarpladte køretøjer dagens ret. Og det kræver vi ændret, slutter formanden. - Fordi alle er vi fodgængere…
Find vreden i trafikken (5. november 2006)
Dansk Fodgænger Forbund inviterer nu alle danske trafikanter til at give deres bud på hvorfor vores trafik er blevet mere vred. Hvorfor finder stadig færre trafikanter sig i stadig mindre, førend de reagerer med råb, dyt eller armbevægelser? Hvor kommer vreden fra? Har vi den med ud i trafikken, eller opstår den dér? Skyldes det travlhed, stress, angst, mangel på plads og luft, eller føler vi os fundamentalt ikke respekteret?
Trafikanter, som har et bud, kan skrive på Dansk Fodgænger Forbunds internet debatforum FodgængerForum, på adressen http://forum.maynet.dk/forumfod i hele november måned. I december vil vi sammenfatte buddene og måske kunne anlægge nogle nye synsvinkler.
Invitationen gælder alle danske trafikanter, altså både bilister, cyklister og fodgængere, og undersøgelsen gælder ikke så meget hvad vi kan gøre ved problemet, men hvorfor det er opstået. Ved fælles hjælp kan vi måske afdække nogle af de mekanismer som skaber problemet. Så vil vi være bedre rustet til senere at se på forslag til at løse problemet.
Der bør indføres generelt parkeringsforbud på fortovet (udtalelse fra landsmødet den 8/10-2006)
Fodgængere i store dele af landet generes af biler, som holder parkeret delvis på fortovet, så man ikke kan passere, men tvinges ud på kørebanen.
Den type parkering er selvfølgelig forbudt efter Færdselslovens kapitel 4, § 28, stk. 3: ”Standsning eller parkering må ikke ske på cykelsti, gangsti eller fortov. Tilsvarende gælder for midterrabat, helleanlæg og lignende. Køretøj (…) kan dog, medmindre andet bestemmes i en lokal bekendtgørelse, standses eller parkeres med en del af køretøjet på fortov, såfremt dette ikke er til fare eller ulempe for færdslen på fortovet”.
Desværre indeholder forbuddet gummi-ordene fare og ulempe, og det betyder i praksis at politiet sjældent griber ind. Direkte adspurgt oplyser politiet at kun en dommer kan vurdere om der er tale om ulempe for fodgængeren. Indtil dommere bliver fast inventar i patruljevognen må vi klare os på andre måder, og derfor foreslår Dansk Fodgænger Forbund at der indføres et generelt forbud mod parkering på fortovet, ligesom det allerede gælder for cykelstien.
Dette generelle forbud er allerede indført i Bogense,Brønderslev, Billund, Fjerritslev, Haderslev, Hjørring, København, Nykøbing F., Næstved, Odense, Skive, Ølstykke, Åbenrå, Århus og Ålborg kommuner, plus sikkert en del andre, som vi ikke har spurgt.
Dette betyder at bilisten er nødt til dels at vide hvilken kommune han nu befinder sig i, og endvidere om denne kommune har skærpet P- forbuddet. Der kræves nemlig ikke skiltning om forbuddet.
Med et generelt forbud mod parkering delvis på fortovet ved alle bilister nu hvad de har at rette sig efter, og risikerer ikke at overtræde forbud de kun vanskeligt kan vide noget om. En anden fordel er at tilsynet med overtrædelser så kan udføres af den kommunale P-service. Det må de nemlig ikke i dag, hvor de kun må give bøder for parkeringer hvor bilen holder med alle 4 hjul på fortovet. En parkering delvis på fortovet kræver nemlig en vurdering af ulempen, som kun politiet, eller en dommer, er skikket til at udføre.
Efter dette landsmøde vil vi i DFGF’s bestyrelse tage kontakt til de rette myndigheder for at foreslå Færdselsloven ændret på dette punkt, så gættelegen kan komme til ophør.
Kørekort bør fremvises ved benzinkøb (17. september 2006)
Stadig oftere læser vi om bilister som kører bil selv om de er fradømt kørekortet. Det kunne tyde på at risikoen for opdagelse og straf er lille, sammenlignet med de fordele overtræderen opnår. Det får nu Dansk Fodgænger Forbund til at foreslå at kørekortet skal fremvises når man køber benzin.
-At have kørekort er en tillidserklæring fra samfundet, siger Mikael le Dous, formand for Dansk Fodgænger Forbund. –En bil er et potentielt dødbringende instrument, og et lovligt kørekort er samfundets måde at holde styr på hvem som har vist sig tilliden værdig, og hvem som ikke har kunnet administrere den tillid. Derfor kan det ikke nytte at det tilsyneladende er så risikofrit at køre bil uden kørekort.
-For nu at lave et system som intet koster og som sender et signal fra samfundet til lovbryderne, foreslår vi at man skal fremvise sit kørekort når man køber benzin, siger Mikael le Dous. –Vi kan ikke leje en bil uden at fremvise gyldigt kørekort og vi kan ikke låne en bog på biblioteket uden at fremvise lånerkort. Derfor er det rimeligt at vi skal bevise vores ansvarlighed når vi køber ”ammunition” til et potentielt dødbringende køretøj.
Bilisten forsømmer sin vigepligt (27. august 2006)
Stadig oftere overtræder bilister en af Færdselslovens fundamentale regler, når de kører ud over fortovet: Vigepligten for fodgængeren. Det mener Dansk Fodgænger Forbunds formand Mikael le Dous.
-Vi ser oftere og oftere at bilister, der skal ud fra en sidevej eller ejendom, kører bilen helt frem til cykelstien eller kantstenen, så fodgængeren ikke kan passere og må stå og vente på sin ret til at færdes frit på fortovet, hævder Mikael le Dous.
–Tendensen er også meget klar ved andre typer spærrelinier, og der er tydeligvis flere årsager, mener formand le Dous. – For det første er bilerne blevet længere fortil, med større afstand fra den forreste kofanger til førerens øjne, så det er nødvendigt at køre længere frem for at orientere sig til siden. For det andet bliver bevoksning ikke ved alle udkørsler vedligeholdt, så udsynet for trafikken bevares. For det tredje bliver spærrelinier ikke altid vedligeholdt, så man kan se dem.
-Disse forhold giver i forening nemt bilisten en dårlig vane med uden videre at stoppe alt for langt fremme ved kørsel ud over fortov, selv om det ikke er nødvendigt for udsynet, hævder Mikael le Dous, og det har så ført frem til den situation vi kender i dag, hvor fodgængerens lovfæstede rettigheder alt for ofte ikke respekteres.
-Så kommer vi til den fjerde årsag til bilistens forsømmelighed: At der ikke er synligt færdselspoliti i lokalområdet. Hvis overtrædelse af Færdselsloven ingen konsekvenser har, vil den stærkeste naturligvis pleje sine egne interesser. Således som det også sker i skolegården, hvis gårdvagten sidder på lærerværelset og slubrer kaffe, påstår Mikael le Dous.
-For at fodgængerne kan opleve den ret, de allerede for længe siden har fået tildelt, ønsker Dansk Fodgænger Forbund at kommunerne ser kritisk på udkørselsforholdene i lokalsamfundet, herunder får opmalet de forsvundne spærrelinier, samt at færdselspolitiet opprioriterer håndhævelsen af fodgængerens rettigheder, slutter Mikael le Dous.
Færdsel og fotomanipulation (16. juli 2006)
-I den fornyede omtale af rigspolitichefens køretur er der dukket to interessante aspekter op, som berører vores indsats for at forbedre fodgængernes sikkerhed og retsfølelse, udtaler Dansk Fodgænger Forbunds formand, Mikael le Dous.
-Det drejer sig dels om private fotooptagelsers gyldighed som bevismateriale, dels om politiets villighed til at modtage hjælp fra ”civile”. De to aspekter kan logisk godt skilles ad, men er alligevel flettet sammen, idet politiets manglende villighed kan få dem til afvise optagelser af flere grunde, siger Mikael le Dous.
-I sagen om rigspolitichefen havde politiet følgende argumenter mod at godtage optagelserne:
1) Politiet besad ikke originalen, og kunne derfor ikke vurdere om optagelsen var manipuleret.
2) Politiet besidder ikke teknisk kompetence til at vurdere om en optagelse er manipuleret.
-Disse argumenter er uheldige for Dansk Fodgænger Forbund, fordi en del af vores indsats for at dokumentere færdslen netop består af foto- og filmoptagelser. Derfor finder vi det højst betænkeligt at politiet angiveligt hverken har vilje eller kompetence til at værdsætte denne gratis hjælp, som i høj grad er nødvendig, når nu Færdselspolitiet er så lidt synligt i lokalsamfundet, mener Mikael le Dous.
-Fotomanipulation er en meget gammel disciplin, lige så gammel som fotografiet selv. Det eneste nye er at enhver amatør, på sin computer, selv kan lave nogle klodsede forsøg, der ikke narrer nogen med blot en rimelig erfaring. Når det hævdes at politiet ikke besidder kompetence til at gennemskue disse bedragerier, må det skyldes en forglemmelse eller manglende indsigt.
-Så er vi tilbage ved politiets vilje til at acceptere hjælpen fra private. Det kan hævdes at overvågningssamfundet allerede er her, og at det udgøres af privatpersoners millioner nye digitalkameraer og kameratelefoner. Der tages en endeløs strøm af fotos hver eneste dag, og at nægte disse gyldighed på grund af politiets selvfølelse eller påståede inkompetance vil være dumt, hævder Mikael le Dous.
-Dokumentation er den svages værn mod den stærke. Politiet kan ikke være alle vegne, men det kan borgerne. Fra Dansk Fodgænger Forbund ønsker vi at politiet modtager privates optagelser uden modvilje, dels at politiet opretholder kompetancen til at vurdere disse tekniske beviser.
Blokerede fortove risiko for fodgængere (12. juli 2006)
- Fortove blokeres ofte af byggematerialer, fliser, stilladser, grus eller brænde, så fodgængerne tvinges ud på kørebanen, og det er i strid med Vejlovens § 102, udtaler Dansk Fodgænger Forbund. - Uden vejbestyrelsens tilladelse må fortovet nemlig ikke anvendes til anbringelse af affald, materiel, materialer, løsøregenstande, skure, skurvogne, boder, automater, skilte, hegn eller lignende.
- Når Vejloven alligevel overtrædes så ofte som tilfældet er, kan det måske skyldes at det ingen konsekvenser har for overtræderne, hævder Fodgængerforbundets formand, Mikael le Dous. – Det ønsker vi ændret, fordi et blokeret fortov udgør en risiko for de svageste trafikanter; børn, blinde, ældre og handikappede. Det er ikke rimeligt de skal udsættes for fare på kørebanen, fordi kommunen forsømmer at håndhæve Vejloven.
Og midlerne er allerede på plads, fordi Vejloven nævner også sanktioner: ”Er det anbragte til ulempe for færdslen, er vejbestyrelsen og i påtrængende tilfælde politiet berettiget til uden forudgående påbud at fjerne det anbragte for den pågældendes regning.”
- Nu er det vist meget sjældent den sanktion bringes i anvendelse, og det kunne indikere at fodgængere ikke betragtes som ”færdsel”. Den holdning støder vi ofte på, og det er slet ikke tilfredsstillende, siger Mikael le Dous. – Fodgængere er den type trafikant der er allerflest af, fordi fodgængere er vi alle. Vi hverken forurener, støjer eller belaster udlandsgælden, og vi vil behandles ordentligt, og i det mindste som loven foreskriver.
- Vi mener det er på tide at kommune og politi tager deres ansvar alvorligt, når det gælder blokerede fortove, og vi opfordrer til at der konsekvent skrides ind over for både husejeren og den lastbilchauffør som uden tilladelse har læsset materialerne af på fortovet, i strid med Vejloven, slutter Mikael le Dous, formand for Dansk Fodgænger Forbund.
Hækkeløb for fodgængere (3. juni 2006)
Sig nærmer tiden for husejerens årlige klipning af hæk, og Dansk Fodgænger Forbund vil gerne opfordre til at det i år bliver gjort rigtigt. Det er nemlig ikke tilstrækkeligt at hækken ser pæn ud. Den skal klippes væk fra fortovet.
-Vi ser meget ofte hække som ved første øjekast ser nydelige og velholdte ud, men som desværre har fået lov at vokse sig langt ud på fortovet, siger Mikael le Dous, formand for Dansk Fodgænger Forbund. – Det medfører at der måske kun er halvdelen af fortovets bredde tilbage til fodgængerne, som derfor tvinges delvist ud på kørebanen med børn, barnevogn eller kørestol. Det er vi utilfredse med, for det er husejerens pligt at holde hækken klippet ind til ejendommens skel. Fortovet tilhører kommunen, og husejeren har ikke ret til at udvide sin ejendom på almenvellets bekostning (Vejloven § 103).
-Det handler for os ikke om hvorvidt en hæk ser pæn ud eller ej, understreger Mikael le Dous, men det skal være muligt at benytte fortovet i den bredde, det oprindeligt er tiltænkt. Vi forstår godt at det som husejer kan være svært at klippe hækken voldsomt tilbage, når den først har bredt sig ud på fortovet, fordi den ser jo nøgen og grim ud et stykke tid, indtil bladene igen får fat. Men vi må fastholde at fodgængernes sikkerhed kommer i første række, og at loven overholdes, siger Mikael le Dous.
- I denne sommer vil vi holde et vagtsomt øje med hække som breder sig ud på fortovet, og vi vil opfordre vore medlemmer i hele Danmark til at give deres lokale Teknisk Forvaltning et praj om adresser, hvor hækken er til ulempe for færdslen på fortovet, slutter Mikael le Dous, formand for Dansk Fodgænger Forbund.
Cyklisten på fortovet afsløret (7. maj 2006)
Hele vinteren har Dansk Fodgænger Forbund registreret cyklister som ulovligt kører på fortovet. Der er observeret i Odense, Helsingør og København. Kampagnen sluttede forleden, og har afdækket nogle interessante forhold.
-Selv om kampagnen ikke fik det omfang den kunne have haft, med kun 144 observationer, er der alligevel 3 forhold som skinner igennem, siger Mikael le Dous, formand for Dansk Fodgænger Forbund. - For det første er de vildfarne cyklister lige mange mænd og kvinder. For det andet er deres alder langt overvejende 18–40 år. Det er altså ikke små børn eller ældre, som er bange for trafikken, men derimod folk i deres bedste og mest adrætte alder, som skyder genvej.
-For det tredje er cykelbudene overrepræsenteret, idet de udgør knap 10 procent af overtrædelserne, siger Mikael le Dous. – I vores registrering er der tale om postbude, men fra medlemmer i de store byer hører vi ofte at der er problemer med alle slags erhvervscykelbude. Dette ser vi som alvorligt, da alle uniformerede trafikanter er ekstra synlige, og derfor kan virke som uheldige rollemodeller for børn og svage sjæle.
Adspurgt i december 2002 kunne Trafikministeriet oplyse at: ”Post Danmarks postbude skal – som alle andre cyklister – overholde færdselsreglerne. Ministeriet er enig i, at manglende overholdelse af reglerne begået af uniformeret personale er et dårligt signal overfor børn, men så sandelig også overfor resten af befolkningen”.
-Vores undersøgelse synes at pege på at cykling på fortovet sker af 2 årsager: Cykelbudene ønsker at tjene flere penge eller holde tidligt fri, og de private cyklister overtræder reglerne for egen komfort, mener Mikael le Dous. – Vi har svært ved at se hvordan den trafik kan stoppes uden politiets hjælp. Disse cyklister er jo ikke dumme; de overtræder reglerne fordi det ikke har nogen konsekvens. Vi har spurgt Helsingør Politi hvor mange bøder der er udskrevet i politikredsen i år 2004 for cykling på fortovet, men vi har endnu ikke modtaget svar.
-Som fortsættelse af undersøgelsen vil vi fremover bruge nogle af vores kræfter på at afdække dels hvorfor de private cyklister bryder reglerne, dels vil vi undersøge hvor stor en del af erhvervs- cykelbudene det er som bryder reglerne, slutter Mikael le Dous, Dansk Fodgænger Forbund.
Bilister tilbage på skolebænken (9. april 2006)
Dårlig kultur i trafikken skyldes ikke kun manglende vilje, men også ukendskab til reglerne. Alle bilister bør derfor aflægge fornyet teori- prøve hver 15. år, foreslår Dansk Fodgænger Forbund.
-Vores daglige trafik viser tydeligt at mange bilister har svært ved at efterleve færdselsreglerne. De lærer ikke de nye regler, og glemmer tillige de gamle regler. Det gælder især de blødere regler, hvor bilisten ikke selv risikerer at komme til skade, dvs. regler om spærrelinier, standsning og parkering. Bilisterne forsømmer i stigende grad at tage de lovfæstede hensyn til de bløde trafikanter, mener formanden for Dansk Fodgænger Forbund, Mikael le Dous.
-Vores trafik er blevet tættere og kræver større nærvær og overblik, men der er ikke sket ændringer i den måde trafikanterne holdes opdateret på. Hverken når det gælder oplæring i nye regler, eller vedligehold af gamle regler. Når du har bestået køreprøven, er du i princippet fredet indtil lægen siger stop eller du laver for mange ulykker. Og det mener vi kan gøres bedre, siger Mikael le Dous.
-Vi er kommet i vanen med at kalde bilister egoistiske, fortravlede og hensynsløse, men i virkeligheden kan mange fejltagelser i trafikken skyldes ukendskab til reglerne – især for modne bilister. Nu skal bilen til syn med få års mellemrum, men hvad med bilisten? Mennesker glemmer mange detaljer i løbet af et langt liv som trafikant, og myndighederne gør intet for at holde vores viden vedlige på dette livsvigtige område, hævder Mikael le Dous.
-Derfor mener vi i Dansk Fodgænger Forbund at tiden er moden til at forhøje respekten for bilens farlighed, som det dødbringende våben den jo kan være. Vi danskere forundres jævnligt over den sløsede holdning til våben i USA, men forsømmer selv at opdatere brugeren af vort eget mest dræbende instrument, bilen.
-Lad os nu give bilisterne en mulighed for at opdatere og vedligeholde kendskabet til reglerne for vores efterhånden komplicerede trafik. At bruge en formiddag hvert 15. år som investering i vores samfærdsel er givet godt ud. Det koster samfundet lidt penge, men det er dyrere at lade være, fremhæver Mikael le Dous, Dansk Fodgænger Forbund.
Håndværkere generer fodgængerne (18. marts 2006)
Erhvervschaufførers og håndværkeres ulovlige parkeringer er blandt de store gener for fodgængerne, viser Dansk Fodgænger Forbunds igangværende undersøgelse af de ulovligheder, danske fodgængere udsættes for.
-Vores færdselsundersøgelse startede i december 2005, og forventes afsluttet til maj, men erfaringer viser allerede nu at erhvervschauffører, herunder især håndværkere, overtræder færdelsloven med fynd og klem, hvis de derved kan tjene pengene lidt hurtigere, siger Mikael le Dous, formand for Dansk Fodgænger Forbund. – Nogle af de ulovlige parkeringer vi er vidne til fra erhvervs-chaufførers side er hinsides enhver rimelighed, da de pågældende chauffører tilsyneladende totalt overser fodgængernes ret og sikkerhed. Og det foregår med en selvfølgelighed, som bevidner at politiet er tilsvarende ligeglade, hævder Mikael le Dous.
-Ulovlighederne har mange ansigter. Opstilling af et stillads kan ulovligt blokere et fortov og cykelsti i timevis, blot for at arbejderne kan spare 3 skridt, og uden der er etableret afspærring eller skiltning, og uden man kan se om der overhovedet er søgt tilladelse, siger Mikael le Dous. – Et andet tilfælde kan være håndværkere, som blokerer fortovet fuldstændigt med deres lastbil, for at de kan smide affald ud ad vinduet og lige ned på ladet. I timevis tvinger de børn, gamle, blinde og invalide fra det sikre fortov ud på kørebanen, for at de selv kan tjene deres penge lidt hurtigere. Og politiet ser det ikke engang – for der foregår jo intet usædvanligt!
-Der er generelt et problem med håndværkere, som hellere vil spare sig selv for lidt ulejlighed, end respektere fodgængernes rettigheder, mener Mikael le Dous. Selv når de har losset bilen for værktøj og materialer, lader de den stå hele dagen parkeret ulovligt og til ulempe for fodgængerne, hellere end at bruge et minut på at flytte bilen til en lovlig placering.
-I Dansk Fodgænger Forbund vil vi gerne opfordre håndværkere og alle andre erhvervschauffører til at overholde den danske færdselslov, og vi vil samtidig gerne opfordre det danske politi til at begynde at tage den del af deres arbejde alvorligt, som handler om at håndhæve fodgængernes lovfæstede rettigheder, slutter Mikael le Dous.
Snerydning med forhindringer (22. januar 2006)
- I disse dage, hvor snefaldet er over os, har der vist sig en ny forhindring for fodgængernes sikkerhed, siger Mikael le Dous, formand for nystiftede Dansk Fodgænger Forbund. – Denne nye forhindring bliver paradoksalt nok frembragt af selve Kommunen, som jo normalt truer med bål og brand, hvis borgerne forsynder sig tilsvarende.
- Der er alt for mange eksempler på fortove, som er blevet behørigt renset for sne, hvorefter den kommunale snerydning dækker fortovet til igen, når kørebanen renses. Det skal gå stærkt, så der er åbenbart ikke tid til fine fornemmelser om hvor sneen bliver dynget op, mener Mikael le Dous. – Resultatet bliver ofte, at store bunker sne – måske over en halv meter høje - havner på fortovet, der således atter bliver ufremkommeligt.
- Ikke alene får fodgængerne svært ved at benytte fortovet, og nødes til at friste skæbnen på den glatte kørebane, men det har også en negativ virkning på den husejer, som kommunen holder ansvarlig for at rense fortovet. Ved udsigten til spildt arbejde er det forståeligt hvis husejeren bliver træg med at rydde sit fortov. Igen til ulempe for fodgængerne, siger Mikael le Dous.
Dansk Fodgænger Forbund ønsker derfor at den kommunale snerydning fremover stiller de samme krav til sig selv, som de stiller til husejerne: At fortovet skal være fremkommeligt.
Fodgængerne vil tælle ulovligheder (11. december 2005)
Det nystiftede Dansk Fodgænger Forbund går nu i gang med at dokumentere de ulovligheder, som gør færdsel på fortovet svært og farligt. Især for ældre og handikappede, eller dagplejemødre, vuggestuer, børnehaver og skoler, som er på udflugt. Statistikken skal bruges til at skabe overblik, som kan gøre det nemmere at sætte ind med forslag til forbedringer.
- I første omgang vil vi lave statistik på de to af vore indsatsområder, som hedder ulovligt parkerede biler samt cyklister på fortovet, siger Mikael le Dous, som er formand for Dansk Fodgænger Forbund. – Vi vil samle så mange oplysninger om hvert område, at vi måske kan afdække en bestemt type syndere, som vi så kan prøve at få i tale.
- Hvad ulovligt parkerede biler angår, så har vi en fornemmelse af at det på hverdage ofte er håndværkere, som smider bilen fra sig uden hensyn til fodgængerne. Selv når de har læsset værktøj og materialer af bilen, så lader de den bare stå i stedet for at flytte den til en lovlig placering. Det er til stor til gene for dem, som er afhængige af fortovet. Med vores optælling bliver det muligt at sætte tal på vores fornemmelse, siger Mikael le Dous.
- Hvad angår cyklister på fortovet vil vi notere os alder, køn, ærinde og tidspunkt. Er det forældre på vej til institutioner, er det skolebørn, er det erhvervscyklister som postbude eller andre bude, eller folk på vej til arbejde eller på indkøb? Folk i uniform eller lignende har en særlig forpligtelse til at overholde færdselsreglerne og vise et godt eksempel, mener Mikael le Dous.
Optælling til statistikken starter nu i december og udføres af medlemmer af Dansk Fodgænger Forbund over hele landet. Ved udgangen af april måned bliver tallene samlet sammen for behandling og vurdering.
Fodgængere klar til indsats for rettigheder (6. november 2005)
Kun 2 måneder efter starten har Dansk Fodgænger Forbund opnået at få et halvt hundrede medlemmer fra hele landet. En halv snes af dem var samlet søndag den 6. november i Helsingør til forbundets første generalforsamling. Der var tre punkter på dagsordenen: Vedtagelse af arbejdsprogram for 2006, vedtagelse af foreningens vedtægter, samt etablering af bestyrelse. Alle tre punkter blev opfyldt efter planen.
- Dansk Fodgænger Forbund har til formål at sikre større færdselssikkerhed og fremkommelighed for trafikkens svageste deltagere, nemlig fodgængerne, siger formanden Mikael le Dous. – Vi vil arbejde for at få håndhævet de regler, som allerede findes, og på lidt længere sigt ønsker vi reglerne strammet op.
- Vores indsats vil i starten rette sig mod 4 områder: Biler parkeret ulovligt på fortovet, uklippede hække, ulovligt henstillet byggemateriel og cykling på fortovet, siger Mikael le Dous. – På alle disse områder findes i dag regler, men de bliver ikke håndhævet. Det vil vi ændre. Med denne generalforsamling har vi nu grundlaget i orden for at henvende os til politi, kommune, stat og folketing og stille nogle forslag. Ligeledes vil vi søge fast sæde i relevante trafikudvalg og søge samarbejde med alle relevante parter: Dansk Cyklist Forbund, FDM, politiske partier og andre, siger Mikael le Dous.
Til bestyrelsen valgtes desuden Mogens Busk Sørensen, København, samt Knud Jensen, Michael Mogensen og Finn Truels Jensen, alle fra Helsingør.
Oplysninger om Dansk Fodgænger Forbund kan findes på hjemmesiden www.dfgf.dk. Medlemskab er gratis resten af 2005 og koster for hele 2006 kr. 60,- for en husstand.
Første generalforsamling i ny-stiftede Dansk Fodgænger Forbund (18. oktober 2005)
Siden etableringen af Dansk Fodgænger Forbund, for halvanden måned siden (se vedlagt), har initiativet vist sig så bæredygtigt, at vi nu afholder en egentlig generalforsamling. Med etablering af vedtægter og bestyrelse bliver vi i stand til at præsentere os over for trafikudviklingens allerede eksisterende aktører, så vi kan udbede os en naturlig plads i deres selskab.
Dansk Fodgænger Forbunds formål er at befri fortovene for alt uvedkommende; uklippede hække, parkerede biler, cyklister og byggematerialer, som gør det urimeligt farligt og svært at være fodgænger. Især for børn, ældre, blinde og handikappede.
Generalforsamlingen afholdes søndag den 6. november kl. 10.00 – 11.30 i Helsingør Hallen, lokale B, Gl. Hellebækvej 65 i Helsingør. Dagsorden ifølge forslag til vedtægter (vedlagt). Alle interesserede er velkomne. Kun medlemmer har stemmeret.
Dansk Fodgænger Forbund stiftet i Helsingør (26. august 2005)
En forening til støtte for trafikkens svageste deltagere er blevet en realitet, med stiftelsen af Dansk Fodgænger Forbund i Helsingør. I mange år har der eksisteret foreninger til støtte for bilister (Forenede Danske Motorejere) og cyklister (Dansk Cyklist Forbund). Tiden er nu inde til at give fodgængerne den samme støtte.
Dansk Fodgænger Forbund, Helsingør afdeling, vil arbejde for at give fortovet tilbage til fodgængerne, kørestolene, barnevognene og børnehaverne i lokalsamfundet. Vi ønsker fortovet fri for parkerede biler, uklippede hække, bygningsmaterialer, stilladser, containere, butiksskilte, cyklister og andet, som gør indhug i vores sikkerhed og ret, i strid med den eksisterende lovgivning. Vi ønsker synligt færdselspoliti i lokalområdet, til at håndhæve færdelsloven.
Vores metode vil være blandt andet at uddele ris og ros i lokalsamfundet, ved anvendelse af flag med en glad eller sur ”Smiley”, som det kendes i andre sammenhænge. Desuden vil vi lave statistik og dokumentation over ulovlighederne på de enkelte lokale gader og veje. Endelig vil vi tilbyde vores ekspertise til kommunalbestyrelsen, når der skal etableres eller omlægges veje.
Det er nu vores håb at der vil opstå lokale afdelinger af Dansk Fodgænger Forbund i andre byer i Danmark, og at vi sammen kan påvirke vores allesammens trafik i en gunstig retning. Fordi vi er alle fodgængere…
|
|
